Glasfiber

ScanComposit er en professionel leverandør indenfor kompositter. Vi har mange års erfaring med opgaver i glasfiber, og gennem årene har vores kompetente medarbejdere bidraget med ekspertise, viden og faglighed til en lang række udfordrende projekter verden over. Hos os har vi sparring og dialog i højsædet, både internt i virksomheden men også med vores kunder. Vi leverer alsidige løsninger og sikrer optimale slutresultater, som er tilpasset kundens ønsker og behov.

GLASFIBER - EN SMART OG STÆRK LØSNING

Anvendelsen af glasfiber kommer med en række fordele. Først og fremmest har glasfiber en lav vægt. Alternative materialer som stål har en vægtfylde på 7.8, mens glasfiber er nede på 1.6. Det lette materiale gør både, at det er nemmere at håndtere i produktionen, og at der er store vægtbesparelser at hente på slutproduktet. Samtidig er glasfiber et ekstremt stærkt materiale på linje med stål. Det eneste materiale, der er stærkere og lettere end glasfiber, er kulfiber. Til gengæld er kulfiber både dyrere og mindre holdbart. Glasfiber er nemlig ekstremt modstandsdygtigt over for tæring og korrosion fra vind, vejr, aggressive væsker med mere. Derfor er glasfiber det foretrukne kompositmateriale i mange brancher. Materialet kan med fordel anvendes til glasfiberrør og fittings, glasfibertanke, glasfiberbeholdere og meget mere. Det gælder både ved opførslen af nye produkter og ved reparation. Desuden er vores glasfiber også modstandsdygtigt over for hårde kemikalier og væsker. Derfor kan glasfiberen også anvendes i forbindelse med blandt andet rensningsanlæg, kemisk industri eller procesanlæg, hvor der er stor risiko for korrosion. Hos ScanComposit tilbyder vi komplette løsninger med blandt andet rør, belægninger, kemikalietanke, men vi har også mulighed for at udføre specialopgaver efter kundens specifikke behov og ønsker. Den sidste og måske vigtigste fordel er, at der er en meget lille vedligeholdelse ved vores produkter samtidig med, at det holder i mange år. Vores glasfiber klarer sig under de hårdeste forhold. 

BAGGRUNDEN BAG GLASFIBER REPARATION OG PRODUKTION

Glasfiber består af tynde glastråde, som samles i bunder for at fremstille tykke tråde. Ud af dette kan man producere vævede glasfibermåtter (glasfibervæv). Disse måtter kan være twill vævet eller plain vævet. Måtterne kan også syes sammen med tråd af polyester og samles i strimler (glasfibertape) og meget andet. Ofte ses det også, at glasfiber anvendes til at styrke plast som epoxy eller umættet polyester. Der er altså mange anvendelsesmuligheder. Det gælder uanset, om glasfiber anvendes til reparationen af en skade på diverse emner eller til at fremstille nye emner. Materialet har høj kvalitet og styrke - det er en garanti ved den type glasfiber, vi leverer hos ScanComposit.

 

KONTAKT OS OG LAD OS FINDE DEN RETTE LØSNING TIL DIG

Har du spørgsmål eller ønsker at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med den rette løsning til dit projekt, så kontakt os gerne til en uforpligtende samtale. Som kunde hos os tilbyder vi at udføre konstruktion, tegninger, fremstilling, kvalitetskontrol, installation og udførlig dokumentation. Vi er altså med hele vejen fra start til slut.